27

Mæt af bønner

sep

Er netop hjemvendt til Danmark igen efter en oplevelsesrig tur til Kenya med mange oplevelser i bagagen – både på godt og ondt.

Jeg har rejst med to medstuderende rundt i Kenya samt arbejdet som volontør på et børnehjem og en skole. På børnehjemmet arbejdede vi med mange underernærede og syge babyer -  dette var noget af en udfordring.

Skolen lå i et slumområde, hvor eleverne kom fra. Mange af børnene fik kun et måltid om dagen, som vi lavede til dem på skolen sammen med det øvrige personale. Tre dage om ugen stod menuen på bønner og majs, og de to andre dage var det ris og bønner – mæt af bønner!


På skolen arbejdede vi også tæt sammen med en social worker, hvor vi afholdte healt care møder for aidsramte kvinder og tog på hjemmebesøg hos børnenes guardians.

Desuden underviste jeg tre af klasserne på skolen.

 

Spændende oplevelse, hvor alt er meget anderledes fra Danmark.

Dejligt at være hjemme igen!

more...
24

Det er hyldeblomst-tid!

jun

Det er lige nu sæson for hyldeblomster, som blomstrer rundt omkring.

Jeg elsker smagen af kølig hyldeblomstsaft – så hvorfor ikke lave den selv? Tag fat i kurven og hop på cyklen ud i naturen og saml de fantastiske hyldeblomster.Når du samler hyldeblomster, så er der dog nogle ting, som du skal være opmærksom på:

- Pluk ikke hyldeblomster fra buske, som står ved trafikeret veje.

- Pluk blomsterne i solskinsvejr, så er de hvide blomster nemlig helt tørre og sprunget ud.

- Benyt ikke de grønne blade, da de er giftige.

 

Opskrift på hyldeblomstsaft:

Ca. 50 hyldeblomstskærme

2 kg sukker

6 økologiske citroner (saft og skal)

20 g citronsyre

2 liter kogende vand

Pluk hyldeblomstskærme og lad dem ligge på er bord i 30 minutter, så de fleste insekter er forsvundet af sig selv.  Læg blomsterne i en stor gryde. Tilsæt sukker, citronsaft og citronskal. Tilsæt citronsyre og tilsidst kogende vand. Rør rundt og afkøl saften i køleskab 3-4 dage. Rør af og til i gryden. Hæld saften igennem en sigte efter 3-4 dage og hæld saften på rene flasker. Frys evt. noget af saften.

 

 

Jeg GLÆDER mig til at nyde saften med isterninger og frisk citron om et par dage med et par veninder på altanen. Bliver en fantastisk måde at nyde, at eksamen er overstået!

 

more...
17

Scandinavian Bakery Fair

maj

Den 15.-16. maj deltog jeg sammen med Fuldkornspartnerskabet i Scandinavian Bakery Fair i Øksnehallen. På vores stand blev de besøgende bagere og konditorer tilbudt at blive uddannet til fuldkornseksperter. Mange tog imod uddannelsesmaterialet, som de kan videreuddanne deres personale med. Dette skulle gerne resultere i, at få danskerne til at spise mere fuldkorn.

Nogle rigtig gode dage med meget fokus på fuldkorn

Ida Steen snakker fuldkorn

 

Myter om fuldkorn

more...
17

En god fuldkornsdag

maj

Eventen ‘Fuldkorn hænger på træerne‘ forløb utrolig godt. Der blev delt knap 8000 lækre fuldkornsprodukter ud og massevis af foldere med info omkring fuldkorn..

Vi mødte mange personer, som kendte til logoet, men også mange som ikke gjorde. Men mon ikke rigtig mange personer nu kender endnu bedre til logoet og ved, at de skal vælge fuldkorn først?

Lidt billeder fra dagen

Der blev plukket fuldkorn fra de flotte nyudsprungne birketræer.

 

En lille film fra dagen:

 

 

 

more...
01

Fuldkorn hænger på træerne

maj

Kom på Hovedbanegården i København torsdag den 5. maj og oplev Hovedbanegården pyntet med træer med lækre fuldkornsprodukter. Der vil blive uddelt massevis af gratis fuldkornsprodukter til alle dem, som kommer forbi.

Eventen afholdes af Fuldkornspartnerskabet, hvor jeg arbejder som frivillig. Jeg glæder mig til at møde en masse mennesker, så endnu flere kan få øjnene op for fuldkorn, og hvor nemt det er at få mere.

Vi ses :)

more...
11

Velkommen til min side

mar

Langt om længe har jeg endelig fået min egen hjemmeside – med håb om god modtagelse derude..

Jeg har lavet denne side, da jeg læser Ernæring og Sundhed og håber at kunne inspirere dig med råd, viden, opskrifter og andre spændende ting.

Jeg håber, at du vil kigge forbi siden igen :)

 

Venligst Anne

more...